Den tilsynsførende gennemgår instruks om behandlingsstedets organisering herunder ansvars- og kompetenceforhold for patienter i lånesenge.
I instruksen skal det fremgå:
- at organiseringen understøtter behandlingsstedets sundhedsfaglige opgaver for patienter i lånesenge, herunder:
- hvem der tager stilling til, hvilke patienter, der placeres i lånesenge,
- hvilke kriterier der er for, hvilke patienter, der kan og ikke kan komme i lånesenge,
- hvilke afdelinger der kan/skal modtage patienter i lånesenge (kapacitetskoordinering),
- hvilke beføjelser en evt. (flow-)koordinator har i forhold til placering af patienter i lånesenge,
- hvordan og hvem der har overblik over, hvilke patienter, som er i lånesenge,
- om der ved evt. spidsbelastning særlige procedurer.
- hvordan det sikres, at personalet har de nødvendige kompetencer til at varetage behandlingsstedets sundhedsfaglige opgaver for patienter i lånesenge.
- hvilke ansvars- og kompetenceforhold de forskellige personalegrupper, herunder vikarer og studerende, har i forbindelse med pleje og behandling af patienter i lånesenge.
Referencer
Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr. 9001 af 20. november 2000
Bekendtgørelse af sundhedsloven (Kapitel 1, §3a), LBK nr. 1011 af 17. juni 2023