Tandlæge uddannet i Danmark

Vi udsteder automatisk en autorisation til dig, når du har bestået din tandlægeeksamen. Du må kun arbejde som og kalde dig tandlæge, hvis du har en autorisation. Hvis du vil arbejde selvstændigt som tandlæge, skal du desuden søge tilladelse til selvstændigt virke. Hvis du har specialiseret dig, skal vi anerkende dit speciale.

Sådan får du en autorisation

Når du har bestået din eksamen som cand.odont., modtager vi automatisk besked fra dit uddannelsessted. På den baggrund autoriserer vi dig. Din autorisation er gebyrfri og digital, og den vises i Autorisationsregistret

Hvis du vil arbejde selvstændigt som tandlæge og har gennemført en klinisk basisuddannelse, skal du søge tilladelse til selvstændigt virke. 

Sagsbehandlingstid

Den forventede sagsbehandlingstid er 3 hverdage fra det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Titel og virksomhedsområde

Du skal have en autorisation, hvis du vil arbejde som tandlæge i Danmark. Titlen er beskyttet, og du må kun kalde dig tandlæge, hvis du har en autorisation. 

Sådan søger du tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge

Sådan søger du anerkendelse som specialtandlæge

Godt at vide om autorisation

Som sundhedsperson i klinisk arbejde kan der være en del regler og pligter, du skal være opmærksom på. F.eks. skal du anmelde det, hvis du er tilknyttet en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Det er Lægemiddelstyrelsen, som registrerer sygeplejerskes tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder. 

Læs om tilknytningsreglerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Når du har en autorisation, fører vi tilsyn med dit professionelle virke. Hvis du er til fare for patientsikkerheden, kan du få indskrænket dit virkeområde, eller du kan miste din autorisation.

Læs mere om tilsyn

Læs pjecen: Hvad vil det sige at være autoriseret sundhedsperson?

Retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når du fylder 75 år.

Læs mere om 75-årsreglen

Når vi behandler din ansøgning, behandler vi også personoplysninger om dig.

Læs hvordan vi behandler dine personoplysninger