Hvornår skal du ikke forsøge at genoplive?
Hovedreglen er, at du skal tilkalde hjælp og forsøge genoplivning, hvis du finder en livløs person. Men der er fem undtagelser, hvor det ikke er tilfældet.
Særlige situationer, hvor andre end læger kan konstatere, at patienter er afgået ved døden
Du skal undlade genoplivningsforsøg af en livløs person, hvis det er åbenbart, at døden er indtrådt. Det vil sige, hvis der fx er omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader.
Hvis du er plejepersonale og har været involveret i pleje og behandling af patienten, kan du også konstatere, at døden er indtrådt, hvis lægen tydeligt har skrevet i journalen, at døden var forventet.
Når en læge i situationen beslutter, at der ikke skal forsøges genoplivning
Du skal undlade at iværksætte eller fortsætte genoplivning, hvis en læge i situationen beslutter, at der ikke skal forsøges genoplivning, eller at det skal stoppes. Det kan lægen beslutte, hvis lægen vurderer, at det vil være udsigtsløst. Den lægelige vurdering og beslutning må gerne ske over telefonen, hvis lægen får de nødvendige oplysninger.
Når en læge på forhånd har fravalgt genoplivningsforsøg
Alle læger kan i et aktuelt behandlingsforløb på forhånd beslutte, at genoplivning ikke skal forsøges, hvis patienten er alvorligt syg eller døende, og genoplivningsforsøg vurderesat være udsigtsløs. Hvis lægen har besluttet dette, skal du ikke iværksætte eller forsætte forsøg på genoplivning.
Når en habil patient har fravalgt genoplivningsforsøg
En habil patient har altid ret til at fravælge genoplivningsforsøg i en aktuel sygdomssituation. ”Aktuel sygdomssituation” dækker ikke kun akut sygdom. Beslutningen gælder i den aktuelle indlæggelse og/eller det aktuelle og samme behandlingsforløb. Beslutningen gælder dog ikke længere, hvis patienten trækker sin beslutning tilbage.
Når der er et livs- eller behandlingstestamente
I et livs- eller behandlingstestamente kan man på forhånd fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, sådan at det gælder, hvis man en dag bliver varigt inhabil. Testamentet gælder altså først, når en læge har vurderet, at patienten er varigt inhabil, og at han eller hun er i en af de situationer, som testamentet handler om.
Gælder beslutningen på tværs af sektorer?
Ja. Habile patienters og lægers aktuelle beslutninger om fravalg af genoplivningsforsøg gælder i hele den aktuelle sygdomssituation, med mindre beslutningen ændres. Hvis egen læge eller sygehuslægen har skrevet i journalen, at genoplivningsforsøg er fravalgt, gælder beslutningen altså også efter sektorskifte.
Lægen skal – ud over at skrive i journalen - og oplyse relevant sundheds- og plejepersonale om beslutningen.
Ved fx indlæggelse skal sundheds- og plejepersonalet sørge for, at beslutningen bliver videreformidlet til evt. præhospitalt personale. I akutte situationer kan videreformidlingen ske mundtligt, men den skal hurtigst muligt følges op på skrift.
Hvem gælder vejledningen for?
Vejledningen gælder for alle sundhedspersoner. Den gælder læger – i almen praksis og på sygehuse – og øvrige sundhedspersoner, særligt sygeplejefagligt personale, fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter samt præhospitalt personale, fx ambulancepersonale.
Hvor gælder vejledningen?
Vejledningen gælder for alle patienter, uanset om behandlingen sker på sygehus, plejecenter, botilbud, privat institution, i privat hjem, hjemmepleje mv.
Hvilke patienter kan fravælge genoplivning?
Enhver habil patient over 18 år kan fravælge genoplivning i en aktuel sygdomssituation. Lægen skal tage stilling til, om patienten er habil og sørge for, at patienten får tilstrækkelig information om konsekvenserne ved fravalget. Det gælder også 15-17-årige patienter, der er i stand til at forstå konsekvenserne af beslutningen.
Enhver habil borger over 18 år kan på forhånd i et behandlingstestamente fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning. Testamentet træder først i kraft, når lægen har vurderet, at patienten er varigt inhabil og befinder sig i en af de situationer, som er beskrevet i testamentet.
I hvilke situationer kan lægen fravælge forsøg på genoplivning af en patient?
Lægen kan beslutte, at genoplivning ikke skal forsøges, hvis patienten er alvorlig syg eller døende, og lægen vurderer, at genoplivningsforsøg er udsigtsløs. Beslutningen skal fremgå tydeligt i journalen.
Lægens beslutning gælder, ind til lægen eller en efterfølgende behandlingsansvarlig læge beslutter andet.
Hvornår kan et genoplivningsforsøg vurderes udsigtsløst?
En læge kan beslutte, at der ikke skal forsøges genoplivning ved hjertestop, hvis patienten er alvorligt syg eller døende og videre behandling vurderes udsigtsløs.
Beslutningen kan træffes forudgående eller ved et aktuelt hjertestop. Ved forudgående fravalg skal lægen informere patienten eller de pårørende om beslutningen, medmindre patienten har frabedt sig det.
Et genoplivningsforsøg kan vurderes udsigtsløst, når enten:
- patienten er uafvendeligt døende
- patienten er svært invalideret i en sådan grad, at patienten varigt ikke kan tage vare på sig selv fysisk og mentalt og er afskåret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt
- patienten ikke er uafvendeligt døende, og forsøg på genoplivning måske kan føre til overlevelse, men hvor fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.
Et genoplivningsforsøg kan vurderes udsigtsløst, selvom patienten forinden hjertestoppet ikke var alvorligt syg.
Lægen kan således konkret vurdere, at et hjertestop i sig selv er eller vil være udtryk for alvorlig sygdom, og at det ud fra en helhedsvurdering af helbredstilstanden og fremtidsudsigterne vil være udsigtsløst at forsøge genoplivning.
Hvad er forskellen på et livstestamente og et behandlingstestamente?
Den 1. januar 2019 trådte den nye ordning om behandlingstestamente i kraft. Behandlingstestamentet giver flere muligheder for fravalg af livsforlængende behandling – herunder genoplivning - end livstestamentet. Derudover er tilkendegivelser i behandlingstestamentet gjort bindende for sundhedspersoner, hvor det i livstestamentet kun var én tilkendegivelse, der var bindende, og den anden tilkendegivelse var vejledende.
Allerede oprettede livstestamenter, vil stadig være gyldige efter 1. januar 2019, men man kan også vælge at oprette et behandlingstestamente i stedet for.
Hvornår gælder vejledningen ikke?
Selvom genoplivning er fravalgt på forhånd, skal sundhedspersoner hjælpe patienter, der kommer i en livstruende situation pga. en hændelse, som ikke har medført hjertestop. Fx hvis patienten får en blommesten galt i halsen.