Habile patienter

Habile patienter er karakteriseret ved at de kan varetage deres egne interesser. Det vil sige, at de kan forstå en information, forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. og overskue konsekvenserne ved et samtykke.

Habile patienter kan give informeret samtykke til deres egne behandlinger. Patienter er habile, hvis de er over 15 år, og du som sundhedsperson vurderer, at de kan varetage deres egne interesser og forstå information om deres behandling. Samtykket skal være frivilligt, konkret og aktuelt.

Et samtykke til behandling skal som udgangspunkt være udtrykkeligt

Patienten skal bevidst og konkret give udtryk for, at han/hun er indforstået med den påtænkte behandling. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Et mundtligt samtykke er almindeligvis tilstrækkeligt for, at sundhedspersonen kan indlede eller fortsætte en behandling.

Stiltiende samtykke kan være nok

Der er også en række tilfælde, hvor et stiltiende samtykke vil være nok, fx ved almindelige delelementer i et undersøgelses- eller behandlingsforløb, og hvor du ikke kan være i tvivl om, at patienten er enig i behandlingen.

Et samtykke er stiltiende, hvis patientens signaler og opførsel må forstås sådan, at patienten giver samtykke på baggrund af den information, du har givet. Et stiltiende samtykke er kun gyldigt, hvis der ikke er tvivl om, at patientens adfærd viser, at patienten er enig i behandlingsforslaget eller dele af det.

Stiltiende samtykke er normalt tilstrækkeligt ved fx rensning af sår, skift af bandage, undersøgelse af ben og armes funktionsevne og ved stetoskopi.

Skriftligt samtykke

Et skriftligt informeret samtykke til behandling vil sjældent være nødvendigt. Patienten har heller ikke pligt til at underskrive det.

I særlige situationer kan det være en god idé, at du som sundhedsperson anmoder om et skriftligt samtykke. Det kan fx være, når der er tale om større indgreb og komplicerede behandlinger med risiko for omfattende komplikationer, og hvor du vil være sikker på, at der ikke efterfølgende kan blive rejst tvivl om, hvad patienten har givet samtykke til.

Samtykke

En habil patient er en patient, der er fyldt 15 år og kan varetage sine egne interesser. Det vil sige, at de kan forstå information, forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. og overskue konsekvenserne ved et samtykke. En habil patient kan give et informeret samtykke. Det er en sundhedsfaglig vurdering, om patienten kan handle fornuftsmæssigt i den konkrete situation.

Hvis du skønner, at en patient ikke kan handle fornuftsmæssigt, vil det være relevant at se på vores sider om varigt inhabile og/eller børn og unge. Her finder du blandt andet en beskrivelse af sundhedslovens § 19 om øjeblikkeligt behandlingsbehov og hvem der kan samtykke i de tilfælde, hvor et barn er anbragt uden for hjemmet.

Det informerede samtykke skal først og fremmest være frivilligt. Patienten må ikke afgive det på baggrund af tvang eller ydre påvirkninger, fx pres fra familiemedlemmer.

Sundhedspersoner må ikke tilbageholde information

Hvis du som sundhedsperson tilbageholder væsentlige oplysninger for patienten, og patienten derfor ikke får et tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling på, kan der rejses tvivl, om der er tale om et frivilligt samtykke. Du kan selvfølgelig tilkendegive over for patienten, hvad der efter din opfattelse vil være det sundhedsfagligt bedste for patienten.

Patienter kan ikke kræve en bestemt behandling

At det informerede samtykke er frivilligt, betyder dog ikke, at patienten kan kræve en bestemt behandling. Det er dig som sundhedsperson, der er ansvarlig for valg og udførelse af behandlingen, der vurderer, hvilke(n) behandling(er) der kan tilbydes. Som sundhedsperson bør du behandle patienten bedst muligt efter omstændighederne, selvom patienten ønsker en anden behandling end du finder fagligt mest korrekt.

Patientens samtykke skal være til en konkret behandling. Det skal være klart og utvetydigt, hvad det er for en behandling, herunder behandlingsmetode, patienten giver samtykke til.

Indhent informeret samtykke til den samlede behandlingsplan

Som sundhedsperson bør du så vidt som muligt sikre dig patientens samtykke til de undersøgelser, indgreb mv., der kan blive relevante at foretage i løbet af den samlede behandling. Dette er især vigtigt i forbindelse med behandlinger, hvor det ikke undervejs er muligt at indhente samtykke fra patienten, fx fordi patienten er i narkose.

En patients samtykke gælder kun i forhold til den aktuelle behandlingssituation. En patient kan som udgangspunkt ikke give samtykke til en fremtidig, uvis eller hypotetisk situation.

Patienter kan give samtykke til, hvordan de ønsker at blive behandlet i en fremtidig behandlingssituation, hvis der er fastsat regler om det i lovgivning.

En patient kan på et hvilket som helst tidspunkt kalde sit samtykke tilbage. Hvis det sker, skal behandlingen stoppes.

Information

Et samtykke er kun gyldigt, hvis det er baseret på fyldestgørende information. En habil patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risici for komplikationer og bivirkninger. Det følger af sundhedsloven.

Informationen skal tilpasses den konkrete situation og patient
Informationen du giver, skal handle om patientens helbredstilstand og behandlingsmulighederne, herunder risici og komplikationer ved den tilbudte behandling.

Patienten skal kende virkningen og bivirkningerne ved behandlingen
Hvis patienten har fået den samme medicinske behandling flere gange tidligere eller for ganske nylig, kan du tilpasse informationsniveauet til det.

Ved mindre behandlinger, fx sårpleje, fjernelse af hudelementer eller ved almindelig medicinsk behandling, vil informationen typisk ikke være så omfattende, fordi der ikke er så mange risici for alvorlige komplikationer ved den type indgreb.

Nogle behandlinger kræver mere information, fordi der er større eller mere alvorlige risici ved dem. Er der tale om en behandling, med en nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger, skal du som sundhedsperson altid informere patienten om dem, så patienten kan vurdere, om han eller hun ønsker behandlingen på trods af de oplyste risici. Det gælder eksempelvis ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler eller med antidepressiv medicin.

Det kan også være nødvendigt at informere om alvorlige og sjældent forekommende komplikationer og også om bagatelagtige komplikationer, hvis de er hyppigt forekommende. Det er en konkret vurdering, hvor omfattende informationen skal være.

Du skal altid informere mundtligt og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, supplere med skriftlig information. Det er vigtigt at pointere, at skriftlig information aldrig kan stå alene, og derfor altid skal suppleres med mundtlig information. 

Du kan informere skriftligt, når det drejer sig om større indgreb og komplicerede behandlinger, så patienten har mulighed for at læse informationen igennem, for senere at kunne drøfte fordele og ulemper med dig eller andre sundhedspersoner.

På nogle områder i sundhedsvæsenet er der i lovgivningen krav om at informationen skal være skriftlig. Det er der fx på det kosmetiske område. 

Du skal tilpasse informationen til patienten

Du skal informere patienten løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den behandling, du vil udføre. Du skal give informationen på en hensynsfuld måde, og tilpasse den modtagerens individuelle forudsætninger som alder, modenhed, erfaring, uddannelsesmæssige baggrund, sociale situation og udtrykte ønsker.

Patienten har ret til at frabede sig information. Patientens selvbestemmelsesret gælder nemlig også, når patienten hellere vil afstå fra information om helbredstilstand, sygdomsprognose, behandlingsmuligheder osv. Patientens samtykke vil da alligevel være informeret, da den begrænsede information skyldes et bevidst valg fra patientens side.

Det skal være helt tydeligt, at patienten frabeder sig informationen, og det er ikke muligt for dig som sundhedsperson selv at afgøre, om patienten kan tåle at blive informeret om sin sygdom mv.

På andre områder kan der gælde regler, der fraviger reglerne om en patients ret til ikke at vide. Det gør der fx på det kosmetiske område.