Behandling af aktindsigt i UTH

Rapportering af en utilsigtet hændelse må ikke føre til sanktioner for den enkelte sundhedsperson. Derfor er der i sundhedsloven en særlig tavshedspligtsbestemmelse, som sætter grænser for, hvilke oplysninger fra utilsigtede hændelser man kan få adgang til.

Når en patient eller pårørende bliver opmærksom på, at der er sket en utilsigtet hændelse i sundhedsvæsenet, kan de rapportere hændelsen i en national database, Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Sundhedspersoner har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser. Formålet er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet, så samme fejl ikke sker for den næste patient.

Ordningen er kun til læring og bygger på tillid

Patientsikkerhedsordningen er afhængig af, at sundhedspersoner har fuld tillid til, at en rapportering ikke kan føre til sanktioner for den enkelte sundhedsperson, men at rapporteringen udelukkende bruges til læring.

For at sikre tilliden til ordningen fastslår sundhedslovens § 200, at oplysninger om personer i rapporteringer er fortrolige. § 200 er en særlig tavshedspligtsbestemmelse, som sætter grænser for, hvilke oplysninger fra utilsigtede hændelser man kan få adgang til.

Guide hjælper med at træffe beslutningen

Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet en guide, der hjælper til at klarlægge, hvornår og hvordan §200 kan bruges i forbindelse med videregivelse af oplysninger fra utilsigtede hændelser. Guiden er målrettet juridiske sagsbehandlere i kommuner og regioner.

Guiden er ikke et juridisk dokument, og ved afgørelser må der ikke refereres til guiden. Det er vigtigt, at der altid foretages en konkret vurdering.

Guiden til aktindsigt er ved at blive revideret

Guiden til aktindsigt i utilsigtede hændelser er ved at blive revideret og er derfor ikke tilgængelig.

Du kan stadig læse et opsummerende notat om emnet fra Kammeradvokaten udarbejdet i 2019. Se relateret indhold.