Storbritannien: Din ret til sundhedsydelser og sygesikring

Storbritannien er ikke længere en del af EU, og skal betragtes som et tredjeland. EU har dog indgået to aftaler med Storbritannien, der giver rettigheder til personer med tilknytning til EU og Storbritannien.

EU's to aftaler med Storbritannien sikrer koordinering af sociale ydelser, herunder sundhedsydelser. Er du omfattet af en af aftalerne, kan du derfor fortsat have ret til offentlig sygesikring og sundhedsydelser i dit bopælsland.

Aftalerne sikrer også din ret til at være dækket af dit EU-sygesikringskort under midlertidige ophold uden for dit bopælsland.

Storbritannien har indført nye britiske sygesikringskort. Bliver du derfor sygesikret i Storbritannien, skal du have udstedt et britisk sygesikringskort, der viser hvilken af de to aftaler, du er omfattet af.

Uanset hvilken af aftalerne, du er omfattet af, vil du miste retten til at søge tilskud til køb af sundhedsydelser uden for dit bopælsland.

Læs om EU's to aftaler med Storbritannien